Baggrund for operation:
Hængende øjenlåg opstår ofte ved at den muskel der løfter det øverste øjenlåg, mister sit greb i øjenlågskanten. Ved operation fanges denne muskel og syes på plads.
Før operationen:
Hvis du tager blodfortyndende medicin eller fiskeolie, skal du oplyse det til lægen.
Disse kan medføre øget blødningstendens.
Operationsdagen:
Medbring sygesikringskort.
Undgå make-up omkring øjnene.
Undgå indtagelse af alkohol, da alkohol udvider blodkarrene, og kan medføre øget blødningstendens.
Operationen:
Operationen varer ca. 45 min per øje. I siddende position markeres huden med en fin special-tuch. Ved hjælp af en fin kanyle lægges lokalbedøvelse i huden på øjenlågene. Bedøvelsen spænder og kan i kort tid gøre ondt. Herefter vil du ikke føle smerte, men mærke at der er berøring af øjenlågs musklerne. Ansigtet bliver dækket af et sterilt klæde. Det kan virke indelukket, men du er sikret fri vejrtrækning. Såret syes sammen med en fin tråd.
Efterkontrollen:
Du skal til kontrol i klinikken efter 5-8-dage for at få fjernet trådene.
Forholdsregler efter operationen:
I timerne efter operationen kan der opstå let blødning fra såret og der kan opstå hævelse omkring det opererede øje. Det mindskes ved forsigtigt at presse en ispose (fx frosne ærter) pakket ind i et viskestykke mod såret ca. 15 min en gang i timen resten af dagen, når du er kommet hjem.
Du bør undgå større fysisk aktivitet den første uge, men du må gerne gå i brusebad og vaske hår.
Ved behov for smertestillende kan anvendes Pamol, Pinex eller lignende smertestillende håndkøbs medicin indeholdende paracetamol.
Undgå at bruge makeup i 2 uger. Undgå svømmehal i 2 uger.
Du skal smøre med Kloramfenikolsalve på såret og i øjet, 3 gange dagligt i 7 dage. Recepten sendes elektronisk til apoteket.
Hvad kan der ske efter operationen?
Infektion. Infektion er sjælden, men vil kræve behandling.
Misfarvning af huden. I dagene efter operationen vil der i varierende grad være misfarvning og hævelse som ofte vil aftage i løbet af 1-2 uger. Hos nogle patienter kan det dog vare længere tid.
Dårligt kosmetisk resultat. Der kan opstå asymmetri og folder omkring arret. Folderne vil oftest mindskes i løbet af nogle måneder, men en ny operation kan blive nødvendig.
Ardannelse: Svarende til den kirurgiske snitlinje opstår der naturligvis et ar. Arret er dog meget diskret, da det ligger i den øvre øjenlågsfure.
Sol badning kan fremhæve arrret, derfor undgå at få sollys på øjenlåget, op til 1 år efter. Beskyt med solfaktor creme e.lign, og solbriller.